ConDoor

Vi forhandler
Condoor ledhejseporte

Hvorfor vælge
Condoor

Med en garageport fra hollandske ConDoor er du sikret høj kvalitet og funktionalitet. En garageport fra ConDoor kendetegnes ved det klassiske og rustikke design og den ekstremt høje holdbarhed.

Alle garageporte er produceret af 40 mm tykke sandwichpaneler af stål, som passer fejlfrit sammen via en han-hun konstruktion. Panelernes forside og bagside er lavet af ekstra tyk stål (0,5 mm). Indvendigt er panelerne udfyldte med brandhæmmende polyuretanskum. Samlet giver dette en isoleringsværdi i CE-standardens højeste klasse, som vil reducere dit energiforbrug væsentligt.

ConDoor garageporte opfylder de strenge europæiske retningslinjer inden for sikkerhed og holdbarhed, så du er sikret en garageport af rette kvalitet.

 

ledhejseporte skinnesystem

Vi kan med ConDoor tilbyde hele fem forskellige skinnesystemer, så vi sikrer en kvalitets løsning til ethvert behov. Alle skinnesystemer er med torsionsfjedre med undtagelse af TS100.

G200

G200 er et universelt skinnesystem som kræver en overhøjde på 200 mm. Torsionsfjedre er placeret direkte over porten.

G160

G160 er et standard skinnesystem som kræver en overhøjde på 160 mm. Torsionsfjedre er placeret direkte over porten.

G100

G100 er det rigtige valg, når installationshøjden er begrænset. G100 kræver en overhøjde på 100 mm.
Torsionsfjedre er placeret for enden af de vandrette skinner.

R60

R60 er egnet til udskiftning af eller som alternativ til en gammel uisoleret vippeport. Dette system kræver næppe strukturelle ændringer. R60 kræver en overhøjde på kun 60 mm.
Torsionsfjedre er placeret for enden af de vandrette skinner.

TS100

TS100 svarer til G100. TS100 kræver en overhøjde på 100 mm men har trækfjedre istedet for torsionsfjedre.
Trækfjedrene er placeret i de vandrette skinner.

Komfort og funktionalitet

Med en ledhejseport får du høj komfort, sikkerhed og optimal pladsudnyttelse. Porten monteres altid på indvendig side, som giver optimal pladsudnyttelse i portåbningen.

Porten åbner lodret og kører ind under loftet i garagen og kræver derfor ikke plads foran porten. Du kan med fordel udskifte din gamle vippeport til en ledhejseport og derved opnå en større portåbning, da ledhejseporten monteres på bagsiden af muren.

At designe en ledhejseport

Når valget er faldet på en garageport fra ConDoor tilbydes et omfattende udvalg af kvalitetsmaterialer i mange stilarter, overflader og designs. Du kan kombinere det helt efter eget ønske. Du kan vælge farven på din garageport, så den matcher din personlige smag og udseendet på dit hus.

Her kan ses udvalget af paneltyper og overfladestrukturer til vores ConDoor garageporte.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Vi anbefaler, at du kontakter os, for at få den mest nøjagtige pris på din nye ledhejseport, da prisen varierer efter portens størrelse, design og udstyr.

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige port løsning efter dine ønsker og behov.